Næringsstofoversigt

Næringsstofindhold i bælgplanter

Jeg har valgt kogte bælgplanter (uden salt), pr. 100 g, da det er den mest anvendelige og sammenlignelige form for forbrug. Tallene er gennemsnitstal og egner sig til formidling (ikke som præcise laboratorieværdier).

Næringsstofindhold i de mest anvendte bælgplanter

Pr. 100 g kogt vare uden salt

Bælgplante	Kulhydrat (g)	Protein (g)	Fedt (g)	Vitaminer (udvalg)	Mineraler (udvalg)
Kikærter	27	9	2,6	Folat (B9), B1, B6	Jern, magnesium, fosfor, kalium
Linser (brune/grønne)	20	9	0,4	Folat (B9), B1	Jern, zink, kalium, magnesium
Røde linser	20	8,5	0,4	Folat (B9), B1	Jern, fosfor, kalium
Sorte bønner	23	8,9	0,9	Folat (B9), B1	Jern, magnesium, kalium
Kidney bønner	22	8,7	0,5	Folat (B9), B1	Jern, kalium, fosfor
Hvide bønner	25	8,3	0,6	Folat (B9), B1	Calcium, jern, magnesium
Sojabønner	10	16	9	Folat (B9), B1, B2	Calcium, jern, magnesium, kalium
Edamame (grønne sojabønner)	11	11	5	Folat (B9), C-vitamin	Jern, magnesium, kalium
Flækærter	16	8	0,4	Folat (B9), B1	Jern, fosfor, kalium

Supplerende noter (kan bruges under tabellen)

• Kulhydrat stammer primært fra stivelse og kostfibre
• Fedtindholdet er lavt i de fleste bælgplanter – undtagelsen er sojabønner
• Proteinindholdet er højt og bidrager væsentligt i plantebaseret kost
• Vitaminer: Især rige på folat (B9), vigtigt for celledeling
• Mineraler: Gode kilder til jern, magnesium, kalium og fosfor

Bælgfrugters næringsindhold har sammenlignet med kød en langt bedre sammensætning. Det skyldes at de har et større indhold af umættede fedtsyrer og større B vitamin indhold, foruden flere forskellige mineraler.

Bælgfrugter er langt billigere end animalsk føde samtidig med at de er billigere i indkøb. De er nemme at dyrke, de forbedre den jord de dyrkes i. De er velegnet til føde både til mennesker og dyr.

Bælgplanter har en lav klimapåvirkning: 1 kg tørrede kikærter har en belastning på 2,2 kg CO2 . Kalvekød en belastning på 50,2 kg CO2 – oksekød 34,2 grisekød 3,6 og kylling 3,8.