Brændenælder findes overalt i naturen. Nælderne er meget rige på vitaminer, mineraler og kostfibre.
De lyse topskud fra forårets første nælder er særligt lækre og velegnede. Så tag gummihandskerne på, og gå ud i naturen, tilpas langt væk fra trafikerede veje og sprøjtede områder. Nyd det tidlige forår imedens du hjemtager årets første høst, ved at nippe topskuddene af nælderne.
Ingredienser:
• 200-300 g lyse topskud eller fyld en 2 l spand med brændenælde planter
• 200 g løg
• 2-3 spsk olie
• 800 g kartofler
• 200 g persillerod
• 1 l grøntsagsbouillon
• Salt og hvid peber
• Ca. 1 dl fløde eller sødmælk
• 1 bundt purløg
Fremgangsmåde:
1. Løgene pilles, snittes og småsnurre i olien indtil de er klare. De skrællede grøntsager skæres i skiver og vendes i løgene i 5 min. Bouillonen tilsættes og suppen koger i 10 min.
2. Herefter tilsættes nælderne, som er skyllet grundigt fri for jord. Skoldet i kogende vand og groft hakket. Suppen koger yderligere 20-30 min til grønsagerne er møre.
3. Suppen afkøles lidt og blendes. Koges op. Fløden tilsættes og der smages til med salt og peber. Drys med purløg ved servering.
4. Groft bagt brød passer godt til suppen.
Forslag:
Suppen kan proterinberiges ved at servere suppen med halve smilende æg. Kogetid 6½-7 min.
Næringsindhold pr. 100 g
Energi ca. 57 kcal
Protein ca. 1,2 g
Fedt ca. 2,4 g
Kulhydrat ca. 7,7 g