Ingredienser:
• 200 g rødbeder
• 1 spsk citronsaft
• 1 spsk olie
• 100 g mild 45% ost evt. emmentalerost
• 2 avocadoer
• 1 spsk citronsaft
Hvidløgsdressing
• 2 dl ymer
• 1 dl creme fraiche 18%
• 2 fed hvidløg
• 2 spsk persille eller purløg
• Salt og hvid peber.
• Grøn salat som pynt
Fremgangsmåde:
1. Rødbederne vaskes og koges møre i ca. 30-50 min. Skrællen gnides af under koldt vand.
2. Imedens rødbederne koger skæres osten i tynde strimler.
3. Avocadoerne deles. Stenen fjernes og kødet løsnes fra skrællen med en ske. De halve avocadoer lægges med skærefladen nedad og skæres i tynde skiver på tværs. Skiverne pensles med citronsaft for at undgå oxidering
4. De afkølede rødbeder skæres i samme strimmel størrelse som osten. Strimlerne vendes forsigtigt med citronsaft og olie.
5. Ymer blandes med creme fraiche sammen med finthakket hvidløg, hakket kryddergrønt og smages til med salt og peber.
Anretning:
Den grønne salat deles og lægges rundt om fade. Ostestrimlerne og rødbedestrimlerne lægges på hver side af avocadoerne. Avocadoskiverne pyntes ved at maskere / hælde 1-2 spsk over avocadoerne, pynt med lidt hakket grønt. Resten af dressingen serveres som tilbehør.
Forslag:
Osten udgår og erstattes af 2-3 appelsiner som pilles og skæres i tynde både. Dressingen ændres til hytteost i stedet for Creme fraiche og ymer.
Kommentar:
Rødbeder indeholder fenoler, som virker forebyggende mod dannelse af syge celler.
Næringsindhold pr 100 g
Energi 150 kcal (630 kj)
Protein 5,5 g5,5 g
Kulhydrat 5,0 g
Fedt 11,5 g