Bønnesuppe

Ingredienser:
100 g azukibønner eller små hvide bønner
½ l koldt vand

Forberedelser:
Dagen før, eller mindst 12 timer før skylles bønnerne grundig og sættes i blød i ½ l koldt vand i køleskabet.

100 g løg
2 fed hvidløg
2 spsk olie
150 g gulerødder
75 g persillerod
75 g bladselleri
1½ tsk timian
1½ tsk sød paprika
1 lille chilipeber
2 laurbærblade
1,2 l bouillon (evt. vand tilsat 10 gr bouillon)
100 g porrer
2-3 modne tomater
1 spsk tomatpure
ca. 1½ tsk salt
½ bundt persille

Fremgangsmåde:
1. Udblødningsvandet hældes væk. Bønnerne koges i 5 dl vand i ca. 45 min. Indtil de er næsten færdigkogte dvs. Bønnerne må kun være en anelse hårde i midten. Bønnerne tilsættes suppen og koger med de sidste 10 min.
2. Imedens bønnerne koger, renses og skrælles grøntsagerne. De skæres i små tern, hvidløg og chilipeber finthakkes. Porrer skæres i skiver og tomaterne i tern.
3. Løg og hvidløg småsnurrer i olien indtil løgene er klare. Gulerod, persillerod og bladselleri tilsættes sammen med krydderier og chilipeber og vendes i løgene i 5 min. Bouillonen tilsættes. Suppen koger i 20 min.
4. Porrer, tomater og tomatpure tilsættes sammen med bønnerne. Suppen koger videre i ca. 10 min. Smages til med salt og serveres med hakket persille.

Serveringsforslag: Hvidløgsflutes vil være velegnede og i øvrigt kan suppen indgå, som et hovedmåltid pga. forholdet mellem protein, fedt og kulhydrater

Næringsindhold pr. 100 g
Energi 112 kcal
Protein 3,3 g
Kulhydrat 14,3 g
Fedt 5,0 g

Scroll to Top
Vegeinfo.dk